Nybyggeri er ikke længere den eneste vej for arkitekter i Europa. Renovering og transformation udgør nu en lige så stor del af opgaverne – og det påvirker både økonomi og design.
I dette indlæg dykker vi ned i branchetal og undersøger, hvordan forskellige projekttyper påvirker lønsomheden i europæiske arkitektvirksomheder.
Før vi dykker ned i tallene og tendenserne: Arkitektur handler ikke kun om marginer. Det handler om form, funktion, ansvar og identitet. Men økonomien sætter rammen for alt andet.
Derfor er det værdifuldt at forstå, hvordan forskellige projekttyper – fra bolig til renovering og offentlige opgaver – kan påvirke muligheden for at drive en økonomisk bæredygtig praksis.
Den europæiske arkitekturbranche forventes at nå en omsætning på omkring 26 milliarder euro i 2024 – en stigning på 24 % siden 2020 (kilde: ACE Sector Study 2024). Antallet af arkitekter er nu cirka 580.000, men branchen er stærkt fragmenteret: 71 % af kontorerne er enkeltmandspraksisser, og 25 % har kun 2–5 ansatte.
Italien, Tyskland og Spanien har flest arkitekter, men både byggeskik, lovgivning og arkitektrollen varierer betydeligt mellem landene.
Italien har alene cirka 152.000 arkitekter, Tyskland ca. 118.000, efterfulgt af Spanien (~48.000), Storbritannien (~43.000) og Frankrig (~30.000). Samlet set står disse fem lande for næsten 70 % af alle arkitekter i Europa.
Boligprojekter er den mest almindelige type opgaver for europæiske arkitektkontorer. Hele 89 % arbejder med boligprojekter, der i gennemsnit udgør 56 % af omsætningen (kilde: ACE Sector Study 2022).
Disse projekter sikrer en stabil arbejdsstrøm, men er ikke nødvendigvis mest lønsomme. Mange er små, med stramme budgetter og hård konkurrence. Men de passer ofte godt til mindre kontorer med effektiv drift og tæt kundeopfølgning.
Større kontorer diversificerer ofte – og kombinerer bolig, erhverv, offentlige og specialopgaver. Denne kombination er ofte nøglen til en bæredygtig forretningsmodel.
De resterende 44 % af omsætningen kommer fra offentlige byggerier, erhvervsprojekter og renovering.
Der er en tydelig tendens mod renovering og transformation af eksisterende bygninger – ikke mindst som følge af klimakrav.
ACE’s 2024-rapport viser, at 49 % af arkitekturprojekterne nu er renoveringer, 40 % er nybyggeri, og 11 % er kulturbevaringsprojekter – hvilket tydeligt viser, at arbejde med eksisterende bygninger er ved at blive normen (kilde: ACE Sector Study 2024).
EU-initiativer som Green Deal og New European Bauhaus øger investeringerne i eksisterende bygningsmasser og skaber nye muligheder – både fagligt og økonomisk.
Transformationsprojekter er ofte mere komplekse og rådgivningsintensive, hvilket kan øge fakturerbar tid. Samtidig kræver de stærk projektstyring og erfaring for at undgå fejl.
Vidste du, at mange arkitektkontorer bruger Milient Project Flow til at holde styr på marginer og timer på denne type projekter? Værktøjet giver dig kontrol og indsigt – så du kan håndtere selv de mest komplekse projekter med tillid. Prøv en interaktiv demo her.
Offentlige og institutionelle opgaver opfattes ofte som prestigefyldte og trygge. Men konkurrencen er hård, og processerne kan være lange og krævende – ikke mindst i forbindelse med udbud.
For kontorer med kapacitet, erfaring og dokumenteret kvalitet kan offentlige projekter være en langtgående strategisk satsning. De tilbyder forudsigelighed og styrker renomméet – og kan balancere mere svingende opgavetyper.
Markedet vokser, men lønsomheden følger ikke nødvendigvis efter. I Storbritannien viser RIBA Benchmarking Report 2023, at overskudsmarginerne falder trods stigende omsætning. Den gennemsnitlige driftsmargen er omkring 7 % – og lønninger fylder over halvdelen af budgettet.
I Norden er billedet det samme: I Norge rapporterede cirka 30 % af Arkitektbedriftene’s medlemmer underskud i 2022, og i 2024 rapporterede kun 18 % omsætningsvækst i de seneste seks måneder (kilde: Arkitektbedriftene).
I Sverige viste en undersøgelse fra Sveriges Arkitekter, at 39 % af kontorerne oplevede faldende lønsomhed i 2024, mens 43 % forventede yderligere nedgang – et klart signal om en forværret situation sammenlignet med 2022.
Billedet er klart: Mange arbejder hårdt – men stadig færre opnår tilfredsstillende resultat.
Flere analyser indikerer, at mindre firmaer ofte har højere procentuelle marginer. Det skyldes typisk lavere faste omkostninger og større fleksibilitet. En enmandspraksis hjemmefra kan have stram kontrol over timer og udgifter – og dermed opnå sund fremgang.
Større kontorer har derimod mere administration, højere medarbejderomkostninger og faste udgifter. Deres omsætning er ofte høj, men marginerne kan være tyndere. Alligevel er de bedre i stand til at vinde større, komplekse projekter – der kan skabe vækst og robusthed.
“Det mest bæredygtige byggeri er det, du ikke river ned,” hedder det. Og det giver faglig og politisk mening. Flere bygherrer efterspørger dokumenteret bæredygtighedskompetence. Arkitekter med erfaring i genbrug, cirkulære løsninger eller energiberegning har et klart forspring.
Men det kræver ekstra indsats. Grønne projekter er ofte mere komplekse at udforme – og det er ikke altid indlysende, hvordan man prissætter den ekstra indsats. Alligevel: For kontorer med en fremadrettet strategi er bæredygtighed mere end en værdi – det er en strategisk investering.
Der findes ikke ét entydigt svar på, hvilke projekttyper der er mest lønsomme – men nogle mønstre går igen:
Den økonomiske situation varierer mellem lande og segmenter. Men ved at analysere indtægtsmix, risici og margentryk kan man se, hvilke projekttyper som reelt kan bære lønsomhed – under de rette betingelser.
Økonomisk bæredygtighed er fundamentet for faglig udvikling, sikkerhed for ansatte og kvalitet i arbejdet. Ved at vælge projekter med både hjerte og hoved – og understøtte beslutninger med branchedata og erfaring – kan arkitektkontorer stå stærkere i krævende tider.
👉 Se hvordan andre arkitekter bruger Milient
👉 Prøv en demo
👉 Book et møde